Til Interxion som er Danmarks og Europas førende Carrier Neutral Datacenter, søges talentfuld og struktureret Marketing Manager, der ønsker at være med på et vinderhold og videreudvikle og brande Interxions i forvejen unikke position på det danske marked.
Interxion har vækstet de seneste 20 kvartaler. Visionen er at blive verdens bedste IT arbejdsplads, og derfor søges en kandidat, der prioriterer arbejdsglæde, engagement, god ledelse og resultater.
Hvem er du
Du har flere års erfaring med business-to-business marketing i en international organisation, gerne med komplekse produkter på et strategisk niveau. Du holder af at arbejde meget tæt på salgsorganisationen og ser det som en udfordring, at være ansvarlig for "lead generering" i Danmark.
Du er endvidere god til digital kommunikation og markedsføring, samt at administrere og skabe muligheder. Projektledererfaring er en klar fordel.
Vigtige personlige kvalifikationer
- Godt humør og sympatisk
- Tillidsfuld og troværdig
- Proaktiv med godt drive
- Proces og målorienteret
- Selvstartende og afsluttende
- Selvstændig og teamplayer
- Struktureret og analytisk
Samt excellent til engelsk i både skrift og tale.
Jobbet
Som Marketing Manager i Danmark har du ansvaret for levering af kvalificerede leads til salgsorganisationen, som du arbejder tæt sammen med.
Du sparrer, udvikler og refererer til Marketing Manager Nordic og vil være en del af Interxions øvrige europæiske marketingteam/salgsteam.
Jobbet spænder over alle opgaver indenfor Marketing, små som store, fra deltagelse i strategiarbejde til operationelle opgaver. Jobbet er i høj grad "hands on".
Vigtigste ansvarsområder
- Lead generering i Danmark
- Definere og eksekvere strategier og planer
- Indhente markedsundersøgelser
- Supportere sælgere med referencehistorier og præsentationer
- Udvikle og vedligeholde Interxions websider, nordisk
- Udvikle Interxions sociale medieprofil
- Rapportering omkring Marketing
- Oversætte og skrive pressemeddelser
Jobbet indebærer ikke personaleansvar.
Du tilbydes
Interxion tilbyder et moderne, internationalt, udfordrende og travlt arbejdsmiljø, med stor trivsel, engagement og gode udviklingsmuligheder.
Virksomheden er en sjov og lidt anderledes arbejdsplads, der sætter godt humør og fællesskab højt. Interxion holder af kvalitet og gode resultater, samt andre og bedre måder at gøre tingene på!
Til stillingen hører en god fast løn, bonusordning, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, motionskælder m.m.
Interxion er en europæisk koncern. I Danmark er Interxion et dynamisk team på 17 medarbejdere.
Arbejdssted: Interxion Danmark, Industriparken 20 A, 2750 Ballerup
Ansøgning
Send din ansøgning til mail@HRvaerkstedet.dk, eller til HR værkstedet, Kavsbjerglund 12, 2740 Skovlunde - mrk. Marketing Manager DK.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående job, er du velkommen til at kontakte HRværkstedet, att. Dorthe Larsen på telefon nr. 2727 3827.